Fuld trådløs fleksibilitet og en fantastisk lydkvalitet

Det blev resultatet, da shippingfirmaet Eitzen Chemical skiftede til GN Netcom 9350e. Afdelingschef Casper Cleemann fortæller:
”Vi ville have en ensartet løsning til alle, der passede til alle formål, uanset om det gjaldt IP-telefoni, Skype eller videokonferencer. Det har vi fået, og vi er meget tilfredse.

Det er utroligt dejligt, vi nu gennem elektronisk rørløft kan tage røret af uden at røre computeren eller telefonen. Det føles behageligt, og så har vi begge hænder frie. Den trådløse funktion gør det muligt at telefonere eller deltage i videokonferencer, mens vi bevæger os rundt. Der kan jo også være behov for at tage en telefonsamtale med sig ind i et mødelokale, hvis det handler om noget fortroligt.”

Casper Cleemann regner med, at det i fremtiden kun vil kræve ét klik på skærmen at vælge den optimale kommunikationsform til en person, uanset om man vil tale eller indlede en tekstbaseret form for kommunikation.

”Det kræver dog, at vi har begge hænder frie, og det har vi jo allerede fået med de nye headsets.”

Om Eitzen Chemical
Eitzen Chemical er verdens trediestørste rederi inden for transport af kemikalier. Selskabet er norsk ejet, men har internationalt hovedkontor i København med 35 ansatte. Selskabet har syv kontorer verden over.
Vælg det rigtige headset

Find dit headset her
Spørg Jabra

Har du brug for råd og vejledning i forhold til valg eller brug af Jabra headset, er du velkommen til at kontakte vores Customer Care.


Kontakt Jabra her