"Headset giver frihed"
”Vi skal have de sidste vigtige detaljer i kommunesammenlægningen på plads inden 1. januar. Så i min afdeling er vi travlt beskæftiget med at hjælpe de kommunale medarbejdere til at få så gnidningsfri en overgang som muligt.
Det betyder, at mit job både kræver, at jeg altid er parat ved telefonen, og at jeg kan gå rundt og fi nde sagsmapper, kopiere bilag, sende post og meget mere.
Mit trådløse headset giver mig frihed til at nå mere, fordi jeg ikke er bundet til skrivebordet. Når telefonen ringer, behøver jeg ikke komme løbende eller ulejlige mine kolleger. I stedet kan jeg tage opkaldet direkte på headsettet, om jeg så står ved kopimaskinen eller andre steder. Så jeg ér blevet mere effektiv.
For to måneder siden skiftede jeg til det headset, jeg har nu, og det er jeg virkelig glad for. Folk, jeg taler med, siger at jeg går meget tydeligere igennem. Samtidig hører jeg selv meget mindre susen, og det betyder altså noget på en lang arbejdsdag.”