Historien om Bluetooth Den åbne Bluetooth teknologi er en godkendt standard for trådløs kommunikation. Det betyder, at elektronisk udstyr med Klasse 2 Bluetooth trådløst kan kommunikere med hinanden så længe de er inden for en radius af 10 meter. Klasse 1 Bluetooth har en længere rækkevidde på i alt 100 meter. Bluetooth teknologien kan overføre både data, lyd, musik og billeder.
Bluetooth teknologien er opkaldt efter vikingen Harald Blåtand - heraf navnet Bluetooth på engelsk. På samme måde som Kong Harald Blåtand forenede Danmark og Norge, forener Bluetooth teknologien flere forskellige typer af elektrioniske enheder.
I 1994 blev Bluetooth foundation skabt, men Bluetooth standarden blev først klar i 1998. De første Bluetooth produkter kom på markedet i 2000.
Idag finder man Bluetooth i alt slags elektronisk udstyr herunder mobiltelefoner, mobile headset, computere, tastaturer, mus, printere og PDA'er. Udviklingen går hurtigt og Bluetooth bliver integreret i flere forskellige produkter.
Bluetooth i praksis I teleindustrien bruges Bluetooth til at overføre tale imellem mobiltelefoner og headset, data imellem PDA'er og computere og billeder i mellem en kameramobil og en computer.
Bluetooth er i det nye digitale univers en vigtig teknologi og skaber forbindelse imellem en stigende mængde elekroniske produkter.
Bluetooth er sikker Hvis Bluetooth enheder skal kommunikere sikkert med hinanden, skal de parres. Det betyder, at enhederne skal godkende hinanden og benytte den samme PIN-kode.
Parringen er enkel og skal kun gennemføres een gang. Når først parringen er foretaget kan ingen andre Bluetooth enheder opfange datatransmissionen. Det vil sige, at kun det parrede Bluetooth headset kan modtage tale fra mobiltelefonen. Data mellem to parrede Bluetooth enheder kan på samme måde heller ikke opsnappes.
Som en ekstra sikkerhed kan Bluetooth enheder skifte imellem 79 frekvenser i op til 1600 gange pr. sekund, hvilket gør det næsten umuligt for uvedkommende at lytte med på en samtale. Derudover er det muligt at kryptere den information der sendes imellem to parrede enheder med en kode som kun er kendt af de to enheder.
Lige så enkelt som det er at gøre datatransmissionen sikker lige så nemt er det at gøre den åben. Dette gør det nemt hvis du f.eks. vil bruge Bluetooth til at spille mod andre enheder.
Teknikken bag Bluetooth Bluetooth sender i 2.4 gigahertz spektrummet som er det samme som det både trådløse netværk og trådløse telefoner benytter. Flere kanaler indenfor frekvensspektret gør det muligt for Bluetooth enhederne at benytte den samme frekvens.
Med Bluetooth 1.2 standarden kan Bluetooth enheder finde tomme kanaler inden en transmission finder sted. Uden transmission kan enheden derefter bruge kanalerne til at sende og gensende data.
Bluetooth enheder sender i dag med en sendestyrke på 2.5 milliwatt. Det svage signal kræver at der ikke store fysiske forhindringer imellem Bluetooth enhederne der kommunikerer. En stor fordel ved den lave sendestyrke er dog, at den elektromagnetiske stråling er lav. Strålingen er således 800 gange lavere end den stråling en mobiltelefon udsender. |